onsdag den 31. oktober 2012
Hyggeligheder
Det bedste ved trist vejr er at man kan have god samvittighed over at sidde indendøre og hygge :) Og her hygges igennem for tiden. Med de sidste blomster fra kolonihaven. Med den lækreste æbletærte inspireret af hende her. Med jakob Ejersbos triologi Eksil, Revolution og Liberty.
mandag den 29. oktober 2012
Naturligvis natur
For nogle dage siden gik jeg tur med Canon'et i snor. Vi fik taget et par efterårsstemningsbilleder og fik gået os et par kilometer. Der er nu noget smukt ved efterår, trods det at vi går i mod mørkere tider.
torsdag den 25. oktober 2012
Kobber kærlighed
Fik dette fine kobberfad af en veninde og se hvor fint det gør sig efter en omgang Brasso. I like kobber.
onsdag den 24. oktober 2012
Svenske loppefund finder sin plads hos mig
Da vi var i Sverige i efterårsferien kunne min mor og jeg selvfølgelig ikke dy os og måtte et smut i genbrug. Jeg fik FANTASTISK mange lækre ting! Føler mig bare så heldig.
1. Gevir, som jeg har ledt efter LÆÆNGE.
2. Den smukkeste gamle dåse med gulddetaljer, som jeg elsker.
3. En gammel træspand i typisk svensk stil. Den er lidt nyere, pga. metalbåndene, men fin og brugbar.
4. De fineste røde sko med broderi (i str. 41! Jeg jubler stadig :) ).
5. Smuk gammel kuffert og en rævepels.
6. En stjerneformet lampe med rynket stof i fin gul farve.
7. To Dalarne heste! Og de var billige pga. små fejl 25 svenske for den store og 55 for den lille.
8. Den fineste taske med plastic-påfugle-mønster.
9. En trækasse med påtrykket WASA. hvor svensk kan det blive ;)
Det var den rene overflod og jeg var helt høj efter genbrugshøsten. Forsøger at integrere tingene i vores lille hjem og indtil nu har de fleste ting fundet en fin plads :)
lørdag den 20. oktober 2012
Gåtur i det svenske
For snart en del dage siden var jeg med familien i Sverige. Den stod på total hygge og afslapning på højeste plan :) Min mor og jeg var på en fantastisk dejlig gåtur i en af de mange skove som ligger tæt på mine forældres svenske hus. Det regnede hele turen, men alligevel formåede vi at gå i flere timer, snakke, hygge og samle svampe. Dejlig tur, dejlige svampe, dejlig natur og dejlige, dejlige mor :)
søndag den 14. oktober 2012
Vores nydning i Sverige
Jeg har efterårsferie i denne uge, hvilket bare er SÅ dejligt. De første par dage af ferien skal bruges i forældrenes skønne hus i Sverige. Vejret er meget efterårsagtigt, med masser af regn og rusk. Så vi udnytter lejligheden til at hygge indendøre. Jeg er gået i gang med et nyt strikkeprojekt (det andet er sat på pause. Pind 2,5 og 570 masker hele vejen rundt er simpelthen for uoverskueligt lige nu!). Min mor har syet den fine pude med snoninger og aranmønster og plukket de fine lyserøde blomster, som lyser op i sofa-hjørnet. Der bliver læst bøger, lavet dejlig mad og brugt masser af tid i vores helt egen nydning i Sverige. Dejligt.
torsdag den 11. oktober 2012
Hvad den lyserøde fjellræv gemte
I går var jeg på skolebænken og havde derfor pakket min lille lyserøde fjellræv to the max. Det her var hvad den gemte:
- Et stk. lidt halvkedelig madpakke (dog med lækre blommetomater fra farens drivhus).
- 3 stk. tekster om læring og ikke-læring.
- Min lille mac i sin liberty-overfrakke plus oplader.
- Min Paul og Joe pung til hvis nu der var noget man skulle købe.
- Et halv-tegnet stjernemønster til sweater på diddl-papir til en medstuderende
- Dejlig koldt vand fra køleren.
- Pink highlighter, man ved aldrig hvornår man får brug for sådan en.
- I-phoneheadset til lydbøger på I-phone.
- Hvidløg, til kolonihaven, skal lægges i oktober for at få rigtige ægte fed til næste sommer.
- 3 poser løg til at lægge i kolonihaven, elsker de sorte tulipaner, vibefedt og de blå perler. De er lagt og jeg er SPÆNDT!
- Navneskilt, man er vel skoleelev.
- Penalhus i thailandsk mønster.
Abonner på:
Opslag (Atom)












