Jeg har efterårsferie i denne uge, hvilket bare er SÅ dejligt. De første par dage af ferien skal bruges i forældrenes skønne hus i Sverige. Vejret er meget efterårsagtigt, med masser af regn og rusk. Så vi udnytter lejligheden til at hygge indendøre. Jeg er gået i gang med et nyt strikkeprojekt (det andet er sat på pause. Pind 2,5 og 570 masker hele vejen rundt er simpelthen for uoverskueligt lige nu!). Min mor har syet den fine pude med snoninger og aranmønster og plukket de fine lyserøde blomster, som lyser op i sofa-hjørnet. Der bliver læst bøger, lavet dejlig mad og brugt masser af tid i vores helt egen nydning i Sverige. Dejligt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar