Så er jeg endelig blevet færdig med mit kæmpe strikkeprojekt. Det største projekt til dato. Bestemte inden jeg gik i gang at projektet er min ilddåb indenfor strikningen. Jeg har aldrig strikket så meget på så lille en pind, så nu synes jeg at jeg kan strikke sådan rigtigt :) Jeg har selv tegnet og fundet på mønsteret og fået lidt hjælp til sømandsboblerne i et gammelt "Alt om håndarbejde"-blad :) Er helt stolt af mig selv over at have færdiggjort så tidskrævende et projekt :) Nu mangler jeg bare at dampe den, så maskerne kan få lov at sætte sig :)
søndag den 25. marts 2012
søndag den 11. marts 2012
At have have
Jeg må sige at det passer mig helt overordentligt godt at have have. I dag har vi gravet de første spadestik til det der skal blive vores køkkenhave om nogle måneder. Kæresten var super god til det, så det gik hurtigt. Nu mangler vi bare lige en trillebør, så græstørvet kan køres på kompostdyngen (som også lige skal laves ;) ). Vi hyggede os bare SÅ meget med arbejdet og vi glæder os til at tingene begynder at spire. Det er dejligt at have have :)
lørdag den 10. marts 2012
Have og hygge
Hold nu op hvor svæver jeg stadig rundt over at have investeret i min fine lille kolonihave :) Jeg har tilmed været så stinke heldig at få fingre i en næsten ny udgave af politikkens havebog i genbrug. Den er bare SÅ god, man kan lære alt hvad man kunne ønske dig om planter, køkkenhave, blomster og alt det andet der hører til at have have.
I dag har min lillebror og jeg været ude i haven for at rydde lidt op og gøre rent. Der er stadig en del arbejde og gør det selv opgaver i huset, men vi er klar til at smøge ærmerne op og ordne de ting der er at lave, både i huset og haven. Vi nød udsigten, hilste på søde naboer og alt i alt nød at have et fint lille ekstra hjem med have :)
Til sidt et lille hurtigt billede af min lille mini køkkenhave i vindueskarmen. Spinaten og rucculaen trives og har det godt. De er stadig baby-små, men det er totalt optur at følge dem vokse ligeså stille. Vi hygger os :)
onsdag den 7. marts 2012
Kamillas Kolonihavehus!!!
I dag har jeg gjort mit livs største investering. Jeg er blevet kolonihave-ejer! Vi har fundet en skøn haveforening, som ikke ligger mere end 2 km væk fra hvor vi bor :D Jeg er helt overstadig og glæder mig vildt meget til mig vindueshave nu kan få lov at udfolde sig på bedste vis i en rigtig have :D Er allerede i gang med at planlægge, hvilke grøntsager vi skal have og hvilke blomster og hvor der skal være bed og og og...
Huset er det fineste lille hus, som nok skal blive helt fantastisk, når vi får det indrettet :) Vi drømmer allerede om hvad vi vil lave ved huset og hvordan indretningen skal være. Og hold da op hvor jeg glæder mig til at få fingerne i jorden og i huset og det hele :) Og tænk sig, vi har den flotteste havudsigt udover Århus-bugten! Hvor heldig har man lov at være!?
Jeg føler mig helt vildt heldig og er bare så stolt og glad :) Glæder mig til at invitere vennerne ud til en grillbøf, kolde øl og hjemmedyrkede grøntsager. Må sommeren komme hurtigt og blive dejlig lun og lækker :)
fredag den 2. marts 2012
Have i vindueskarmen
Jeg drømmer rigtigt meget om at få en have. Vi bor i en to-værelses midt i Århus og deler en gårdhave med opgangens andre beboere. Jeg har nu besluttet at leve nogle af mine have-drømme ud i livet ved at starte med at lave en lille salathave i køkkenvinduet. Der er nu sået ruccula og spinat i lige rækker i to altankasser :) Jeg glæder mig til de spirer og vi kan få nyhøstet minisalat :)
Planen til sommer er at købe nogle fine krukker til gårdhaven og plante tomater, agurker, squash, salat, jordbær og alt det andet lækre man kan have i en nytte-have. Uh, hvor jeg glæder mig :)
Har i dag købt den fineste gamle havebog i genbrug: "Letfattelig vejledning i havebrug. Bogen er super fin, med guldprint på forsiden og ægte slidte kanter og falmet forside. Sproget er gammelt og man møder mange dobbelt a'er :) Den er SÅ fin og glæder mig til at læse i den og blive inspireret til endnu mere have.
Har købt frø i massevis og er startet ved salater og krydderurter. Er meget spændt på om de kan spirre i vores køkkenvindue :) Spændende.
torsdag den 1. marts 2012
En vinder er fundet
Kæresten har i dag trukket den heldige vinder af min giveaway :) Vinderen blev Katja Astrup :) Tillykke til dig Katja. Skriv gerne en mail til mig med din adresse, så sender jeg hurtigst muligt :)
Abonner på:
Opslag (Atom)