Sådan en her! Tænk, loppemarkedet i lørdags gik så godt at der, inklusiv resten af opsparingen plus fødselsdagspenge fra mor og far, allerede var penge til den fantastiske Kitchenaid køkkenmaskine! Jeg har lige bestilt den og glæder mig vildt meget til at lave brød, boller og kager (om en lille måneds tid ;) ) med den. Uh, jeg håber den bliver min nye bedste køkken-ven :) Begynder straks at spare sammen til det fantastiske ekstraudstyr, mine små sukkerafhængige tænder savler allerede efter ismaskinen :)
onsdag den 18. maj 2011
tirsdag den 17. maj 2011
Der er noget jeg ikke har fået fortalt
Min dejlige kæreste kom for en måneds tid siden med denne fantastiske IRA dåse til mig! Tænk sig at han lige havde købt den fordi han syntes den var rigtigt meget mig. Jeg var vildt glad! Det er da noget af en kærlighedserklæring fra en kæreste, som så småt er ved at udvikle allergi for gamle dåser. Den står nu, smuk som den er, og pynter i vores vindueskarm :)
mandag den 16. maj 2011
Sukkerfusker
I dag har jeg fuske-spist et par af disse kokos og havregrynskugler. Og de ligner jo den ægte vare med det pureste sukker, men nej, skindet bedrager! Kuglerne er en dejlig blanding af kokos, dadler, kakao, mandler og hasselnødder og appelsinjuice, altså helt og aldeles uden sukker (udover frugtsukkeret fra dadlerne ;) ). De smager forrygende og jeg forstår slet ikke hvorfor jeg ikke har kendt til denne opskrift før. Det er hermed slut med smørfedtede sukkerbomber til jul, velkommen til dig kære sunde snack :D
søndag den 15. maj 2011
Sukkerfri sukkermås
Som I nok har gættet elsker jeg søde sager! Jeg spiser gladeligt kager, slik, is og alt det andet lækre sukkerfyldte guf der findes. Udover det nyder jeg selv, at lave de søde godter. Men i mandags da det var min fødselsdag og kage-klaveret spillede på fuld drøn blev min kæreste og jeg enige om, at den næste måned er sukkerfri! Så fra og med den 10. maj har vi levet i sukker-cølibat. Det viser sig at jeg er noget mere afhængig end først antaget og forsøger at kompensere for manglen på sukker vha. frugtsukker gange max. Her ses aftenens wanna-be sukker-kick i form af bagt æble med kanel og fintrevne mandler. Helt ærligt vil jeg sige, at energien og selvværdet har fået et helt gratis boost på denne måde. Så selvom det er lidt svært her i starten, at holde sig på den sukkerfrie vej, så er der en masse goder ved det, som er helt fantastiske, så vi skal nok holde ved :)
fredag den 13. maj 2011
Afslapning ovenpå en opryddet dag
Pyha, ovenpå en lang dag sidder jeg nu plantet i sofaen med chai-the, strikkeprojekt og god samvittighed over alle de projekter jeg har fået ført ud i livet i dag. Kæresten og jeg startede formiddagen i kælderen, hvor der blev ryddet kraftigt op (og ud). Vi skal have en stand på loppemarkedet på Steen Billes Torv på Trøjborg i morgen og det må siges at vi nu har samlet utroligt meget som skal sælges! Det er jo helt vanvittigt hvor mange ting man kan samle til sig! Jeg har hermed forbudt mig selv at gå banans i genbrug eller i nogen anden butik for den sags skyld! Fra nu af skal jeg forsøge at bruge det jeg har, og kun købe noget i genbrug eller lign. hvis det er fuldstændigt uundværligt. Synes nærmest vi tilsander i skrammel, men nu er der ryddet grundigt op (hvilket vil sige at man nu kan gå ind i vores kælderrum (ret vildt faktisk!) Jeg føler mig 100 kg lettere pga. mit nye opryddede hjem og kælderrum. Håber alle har haft en ligeså god dag som mig :D
onsdag den 11. maj 2011
Mors dags gave
I søndags var det mors dag. I min familie har vi aldrig rigtig fejret mors eller fars dag, men i år syntes jeg skulle være en undtagelse. Så jeg kreerede denne pude af lækkert genbrugsstof til min mor. Den er tænkt til det svenske hus. Og min mor var heldigvis vild med den, selvom det kostede hende et viskestykke og en monteringspude ;)
tirsdag den 10. maj 2011
Fantastiske fødselsdag
I går var det min fødselsdag! Dagen hvor jeg blev rigtigt voksen, eller ihvertfald 26 og klar til alle mulige voksenting i fremtiden :) Men også dagen hvor mit indre barn blev luftet og fik lov at lave og spise læssevis af kage (ja, til ondt-i-maven-stadiet), spille spil og pakke masser dejlige gaver ud. Faktisk blev festen med familien holdt i lørdags og vi var hos mine forældre til hygge og gaveregn. Min søde familie havde rigtigt tænkt på mig og kom med fantastiske lyseduge, Erik Kold dåser, Bjørn Wiinblad vase (som jeg har ønsket mig LÆÆNGE!), kogebog og et tilskud til en Kitchenaid køkkenmaskine. Selve dagen var dedikeret til kæreste-hygge-dag, som startede med at min voldsomt søde kæreste diskede op med morgenmad og en utrolig lækker gave fra ham og hans familie! Nemlig en iPhone! Er helt benovet over så flot en gave! Nu kan der blogges, facebookes og mailes på farten! Tekniske lille mig :)
Abonner på:
Opslag (Atom)



