Sider

onsdag den 31. oktober 2012

Hyggeligheder




Det bedste ved trist vejr er at man kan have god samvittighed over at sidde indendøre og hygge :) Og her hygges igennem for tiden. Med de sidste blomster fra kolonihaven. Med den lækreste æbletærte inspireret af hende her. Med jakob Ejersbos triologi Eksil, Revolution og Liberty.

mandag den 29. oktober 2012

Naturligvis natur







For nogle dage siden gik jeg tur med Canon'et i snor. Vi fik taget et par efterårsstemningsbilleder og fik gået os et par kilometer. Der er nu noget smukt ved efterår, trods det at vi går i mod mørkere tider.

torsdag den 25. oktober 2012

Kobber kærlighed



Fik dette fine kobberfad af en veninde og se hvor fint det gør sig efter en omgang Brasso. I like kobber.

onsdag den 24. oktober 2012

Svenske loppefund finder sin plads hos mig










Da vi var i Sverige i efterårsferien kunne min mor og jeg selvfølgelig ikke dy os og måtte et smut i genbrug. Jeg fik FANTASTISK mange lækre ting! Føler mig bare så heldig. 

1. Gevir, som jeg har ledt efter LÆÆNGE.
2. Den smukkeste gamle dåse med gulddetaljer, som jeg elsker.
3. En gammel træspand i typisk svensk stil. Den er lidt nyere, pga. metalbåndene, men fin og brugbar.
4. De fineste røde sko med broderi (i str. 41! Jeg jubler stadig :) ).
5. Smuk gammel kuffert og en rævepels.
6. En stjerneformet lampe med rynket stof i fin gul farve.
7. To Dalarne heste! Og de var billige pga. små fejl 25 svenske for den store og 55 for den lille. 
8. Den fineste taske med plastic-påfugle-mønster.
9. En trækasse med påtrykket WASA. hvor svensk kan det blive ;)

Det var den rene overflod og jeg var helt høj efter genbrugshøsten. Forsøger at integrere tingene i vores lille hjem og indtil nu har de fleste ting fundet en fin plads :)

lørdag den 20. oktober 2012

Gåtur i det svenske








For snart en del dage siden var jeg med familien i Sverige. Den stod på total hygge og afslapning på højeste plan :) Min mor og jeg var på en fantastisk dejlig gåtur i en af de mange skove som ligger tæt på mine forældres svenske hus. Det regnede hele turen, men alligevel formåede vi at gå i flere timer, snakke, hygge og samle svampe. Dejlig tur, dejlige svampe, dejlig natur og dejlige, dejlige mor :)

søndag den 14. oktober 2012

Vores nydning i Sverige



Jeg har efterårsferie i denne uge, hvilket bare er SÅ dejligt. De første par dage af ferien skal bruges i forældrenes skønne hus i Sverige. Vejret er meget efterårsagtigt, med masser af regn og rusk. Så vi udnytter lejligheden til at hygge indendøre. Jeg er gået i gang med et nyt strikkeprojekt (det andet er sat på pause. Pind 2,5 og 570 masker hele vejen rundt er simpelthen for uoverskueligt lige nu!). Min mor har syet den fine pude med snoninger og aranmønster og plukket de fine lyserøde blomster, som lyser op i sofa-hjørnet. Der bliver læst bøger, lavet dejlig mad og brugt masser af tid i vores helt egen nydning i Sverige. Dejligt.

torsdag den 11. oktober 2012

Hvad den lyserøde fjellræv gemte



I går var jeg på skolebænken og havde derfor pakket min lille lyserøde fjellræv to the max. Det her var hvad den gemte:
  • Et stk. lidt halvkedelig madpakke (dog med lækre blommetomater fra farens drivhus).
  • 3 stk. tekster om læring og ikke-læring.
  • Min lille mac i sin liberty-overfrakke plus oplader.
  • Min Paul og Joe pung til hvis nu der var noget man skulle købe.
  • Et halv-tegnet stjernemønster til sweater på diddl-papir til en medstuderende
  • Dejlig koldt vand fra køleren.
  • Pink highlighter, man ved aldrig hvornår man får brug for sådan en.
  • I-phoneheadset til lydbøger på I-phone.
  • Hvidløg, til kolonihaven, skal lægges i oktober for at få rigtige ægte fed til næste sommer.
  • 3 poser løg til at lægge i kolonihaven, elsker de sorte tulipaner, vibefedt og de blå perler. De er lagt og jeg er SPÆNDT!
  • Navneskilt, man er vel skoleelev.
  • Penalhus i thailandsk mønster.



mandag den 8. oktober 2012

Weekendsysler





Jeg er gang med at lege med selvhærdende ler. Har lavet en hel stak små runde øreringevedhæng, som bare liige, skal males. Og så er der endelig kommet HAY-gavebånd på hele kanten af mit nye tørklæde :) Kreative projekter er skønne :)

lørdag den 6. oktober 2012

Farvesorterede bøger og verdens fineste kyklop




Jeg har sådan lyst til at få ryddet op og flyttet om i lejligheden lige for tiden. Der skal være luft, farver og orden og gerne mere nordisk-stil :) Bøgerne blev i dag farvesorteret. Jeg synes reolen ser helt ny og frisk ud nu hvor farverne er delt op. I reolen står en af kærestens klenodier fra gymnasietiden. Hans kyklop i ler. Han elsker den højt, trods et knækket øre og en knækket læbe. Så nu har den fået bedre plads i reolen, så den ikke mister flere vitale dele. Vi har ikke været helt enige om dens unikke kvaliteter, men hvis man siger ja til kæresten, siger man også ja til kyklopen. Så jeg er igang med at lære at acceptere den. Det går ok, den står jo helt fint der på hylden i reolen :) 

fredag den 5. oktober 2012

Fredagskup








Der er i denne uge fine nordiske sager i Fakta, så jeg måtte forbi og få en af de lækre rensdyrskind under neglene. Trods at der kun skulle være få pr. butik lykkedes det :) Vores sofa er ved at være lidt slidt, så rensdyrskindet giver et nyt look til den gode gamle sofa. Fik også lige et par rensdyr-printede viskestykker med hjem. Turen hjem fra arbejde bød også på et smut forbi den lokale genbrugs. Fik fat i den fineste sættekasse en træbakke til mine rode-papirer og en kageopsats til guf. Følte mig bare SÅ heldig med alle mine kup. God start på en dejlig weekend :)


tirsdag den 2. oktober 2012

Weekend lopper på detour





I denne weekend blev jeg helt uventet kastet ud i et mindre loppemarkedseventyr. Jeg var kørt efter fløde til lillebrorens fødselsdagskage, men der var ikke mere i den lokale brugs, så jeg måtte på tanken. På vejen hjem fra tanken så jeg et fint lille skilt: LOPPEMARKED! Og se hvilke skatte jeg fandt. Kurvestole til kolonihaven, glassager til pynt, totårnet sølvske, dobbelt kugle-stander-lampe (som jeg har ledt efter LÆÆÆNGE), fodskammel til ombetrækning, den fineste gamle stol med flet og en fin lille hylde med indbygget skuffe. Detours længe leve :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...