Sider

søndag den 6. marts 2011

Sur-dej gør glad


Nu har jeg "bonderøvet" lidt igen efter den søde bonderøvskones bog "Julebogen". Denne gang har projektet taget 8 dage. I lørdags blev projekt sur-dej startet og i går var den klar til brug, efter, at brødet har haft 1,5 døgn til at hæve endnu mere er det nu færdigt. Hjemmebagt rugbrød er klart "det nye sort" hjemme hos os, mmm hvor det dog smager fantastisk :)

Verdens bedste fastelavnsboller


Fik lige opskriften til disse LÆKRE fastelavnsboller af en veninde i går. Og hold nu op hvor er de gode. De laves som almindelige fastelavnsboller, men fyldes med flødeskum og syltetøj, HAPS!! Jeg vedlægger lige opskriften, da den er et must-try!

Fastelavnsboller med flødeskum

Dejen:
1 dl. lunken mælk
35 g. gær
Røres sammen.
Tilsæt derefter:
3 spsk. rørsukker
1 æg
1 spsk olie
250 g. mel
Dejen hæver i 45 min.

Fyld:
Enten: Revet marcipan og chokolade
eller:
Creme:
2 æg 
3 spsk. sukker
1 spsk. hvedemel
Korn fra 1 stang vanilje
2 dl. skummetmælk
Varm under omrøring indtil det bliver tykt.

Fyld fyldet i dejen, pensl med kaffe og bages ved 220 grader i 10 min.
Når de er bagt puttes der glasur eller smeltet chokolade på toppen og flødeskum og marmelade i.

Mmmm...

Jeg reklamerer lige lidt



Var til et rigtigt fint tøjarrangement på Stakladen i går med en veninde :) Det var helt gratis at komme ind og der var masser af dejligt tøj at kaste sig over :) Min veninde var i forårshumør og fik de fineste kjoler, mens jeg var mere til retro dimser til ingen penge. smuk hæklet pude med blomster 30 kr, gammel dåse 10 kr, t-shirt med neonfarvede fjer 10 kr, vi var begge rigtigt tilfredse. Jeg har selv bestilt en bod til næste arrangement, som løber af stabelen d. 2. april, så kom frisk og gør en god handel :)



lørdag den 5. marts 2011

Liberty-lækkerier


Så er der kommet gang i symaskinen og ud kom denne liberty-pude med mellemværk, den kommer til at pynte fint blandt mine andre puder :) Har lidt dårlig samvittighed over at side indendøre og sy og drikke the og bage fastelavnsboller, mens vejret er SÅ fantastisk som det er! Men hold op hvor jeg nyder at have gang i symaskinen igen :)

Når ens enorme str. 41-42 er for lille!


!Min fod er for lille!" var en sætning der indtil i går aldrig havde passeret mine læber. Jeg har sltid syntes mine fødder var kæmpe store og enorme og har jævnligt brokket mig til min stor-fodede far over "dårlige fod-gener". Men i går ændrede min livslange irritation over for store fødder sig drastisk. Jeg har nørklet med denne fine hjemmesko af det dejligste lammeskind, og jeg skulle prøve den i går. Men den var for STOR! Helt utroligt! Så nu overvejes det om futterne skal gå til min kære kæreste, eller om jeg skal formindske dem og give dem til kære mig.. Tænke, tænke...

fredag den 4. marts 2011

Genbrugsmink og knapper


Fandt i går denne SØDE mink :) Normalt afskyr jeg mink, efter en barndom som nabo til en minkfarm har vi ofte oplevet forfærdelige massakrer i hønsegården! Men denne mink var da bar så sød og slet ikke til at stå for, den er sådan lidt grim på den søde måde, I like :) Jeg har efterhånden en enorm samling knapper og forøger den hver gang jeg har chancen, synes disse knapper var ret uimodståelige :)

Supermand og super mand




I går fik min kæreste og jeg ny pynt til væggen :) Et fint genoptryk af en rigtig fin gammel plakat med supermand. Den har virkeligt fine skarpe farver og passer rigtigt god ind ved siden af Bjørn Wiinblad plakaten. Ikke nok med at den ægte supermand fløj forbi vores lejlighed, så var min kæreste også en super mand, som lige handymanede supermand op på væggen :) Udover det var han også overordentlig super på alle områder, da hele dagen gik med at fejre os. Vi havde nemlig 2-års dag i går og fejrede den med rigtig kærestedag på café i bif og hjemme.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...