Jeg har været helt vildt heldig! Jeg har nemlig vundet den fineste dåse i en give away på keiserens nye trær! Det er en norsk blog, som skrives af to kreative mænd med sans for detaljen. Bloggen kan virkelig anbefales, bare se denne præmie, det beviser da helt klart deres gode, gode smag! Dåsen passer helt perfekt ind herhjemme, så jeg er helt vildt glad :)
mandag den 21. marts 2011
Verdens sødeste kæreste part 2
Min kæreste er virkelig verdens bedste! Og han beviser det gang på gang :D Denne gang havde han disket op med det helt stor hjemmelavede måltid, da jeg kom hjem fra weekend hos mine forældre. Han havde selv lavet det hele og tilmed selv bagt bollerne og rørt mayonnaisen! Og hold op hvor det smagte fantastisk. Der er bare et eller andet helt vildt lækkert over at komme ind af døren efter en lang togtur og blive forkælet på den måde, mmm :)
søndag den 20. marts 2011
Genbrugsmors guld
Efter sidste indlæg fik jeg den ide at tage lidt billeder af nogle af min mors fantastiske genbrugsfund og I kan tro hun har mange :) Her er et udsnit af de fineste, som jeg ikke kan stå for.
Genbrugsmor
lørdag den 19. marts 2011
Genbrugsfund fra vest
I denne uge har min mor, tante, verdens sødeste kusine og jeg været på genbrugsræs i vestjylland. Og hold op hvor kunne de diske op med meget guf de vestjyder! Se bare alt det lækre stof, Bjørn Wiinblad billede, Daisy flødekande, retro service en dejlig kjole som passer, helt gratis smørrebrikker, lækre hjemmehæklede grydelapper og alle de andre skønne genbrugsvidundere :) Vi havde en FANTASTISK dag og efter en hel dag var alle trætte, glade og en masse skønne ting rigere. Udkants-Danmark længe leve :D
fredag den 18. marts 2011
Maca(w)ron(g)s
Jeg har købt denne bog, faktisk i hele to eksemplarer, "verdens sødeste kusine" skulle selvfølgelig også have en :) Vi har en gang før fremtryllet fantastiske lækre macarons fra denne opskrift. Så denne gang skulle der virkelig bages amok, vi besluttede at bage dobbeltportion (100 stk!) og lave 4 forskellige slags. Men efter 7 timers slid måtte vi sande at ikke én eneste lille macaron var lykkedes! Og øv, hvor var vi skuffede, vi havde glædet os til smukke farverige macarons, men fik sprækkede farveklatter, nogle knap hævet andre ikke helt færdigbagte, totalt fiasko. Nogen der ved hvordan man får succes med sine macarons? Hjælp?
torsdag den 17. marts 2011
Chai-latte og hygge for alle pengene
I går fik jeg besøg af verdens sødeste kusine, helt held at hun er min kusine og ikke en andens når nu det forholder sig sådan :) Vi osede hele Århus igennem og fik en lækker chai-latte og hyggede os hele eftermiddagen. Chai-latte må da være skabt af guder, ih, hvor det smager helt suverænt :)
Etiketter:
Café,
Chai-latte,
Verdens sødeste kusine
Abonner på:
Opslag (Atom)









